I begyndelsen fulgte han minutiøst med i Donald Trumps udmeldinger. 

Først ti procent, senere 20 procent, sågar trusler om 50 procent i straftold. 

Men som administrerende direktør i virksomheden VentriJect, der endnu er »en lille biks« på det store internationale marked, fik Mikkel Kristiansen for dårlige nerver af det. 

Han måtte holde snuden i sporet og afvente konkrete meldinger.

Alligevel er Mikkel Kristiansen en af dem, som venter spændt på næste træk i den toldkrig, som USAs præsident har indledt og dermed trukket resten af verdensmarkedet med ind i.

9. juli udløber nemlig den 90 dage lange toldpause, som Trump har givet USAs handelspartnere, og forhåbentlig bliver Mikkel Kristiansen og andre erhvervsledere klogere til den tid.

»Usikkerhed er det værste, når man er en virksomhed. Det er fuldstændig umuligt at lave strategier, når fundamentale ting hele tiden ændrer sig,« siger Mikkel Kristiansen.

Og at han ikke er alene med den følelse, slår en undersøgelse fra revisionsgiganten PwC fast med syvtommersøm og nagelfaste skruer.

Halvdelen af de 229 adspurgte danske erhvervsledere forventer, at den globale vækst vil falde i løbet af de næste 12 måneder. 

Ligeledes ser de med mere sortsyn på udsigterne for egne virksomheder. 34 procent svarer, at de har sænket deres vækstforventninger i forhold til deres vurdering ved årsskiftet. Kun 11 procent har øget vækstforventningerne.

»Der er en udbredt bekymring for, at der sker en yderligere eskalering af handelskrigen. De er i en situation, hvor der mangler afklaring, og det sætter sig i forventningerne til væksten,« siger Lars Baungaard, der er administrerende direktør i PwC.

Han peger også på usikkerheden som den største udfordring for virksomhederne, fordi den får dem til at holde igen med investeringerne.

Flere af de adspurgte virksomheder fortæller, at de allerede har iværksat besparelser for at gardere sig mod et muligt negativt udfald af handelskrigen.

»Virksomhederne arbejder ud fra de forskellige scenarier, og derfor udskydes investeringer, indtil man finder ud af, hvilket scenarie man reelt ender i,« forklarer han.

Og det er her handelskrigen gør skade.

»Når virksomhederne er tilbageholdende, kan det betyde, at man mister konkurrencekraft på sigt,« siger Lars Baungaard.

Trump trak i land

Der var ellers tale om intet mindre end en befrielsesdag – »Liberation Day« – da Donald Trump i begyndelsen af april stod i Rosenhaven ved Det Hvide Hus bevæbnet med en tavle og en toldplan.

En grundlæggende sats på ti procent told til stort set alle lande. 20 procent oveni til EU, 24 procent til Japan, 34 procent til Kina. Rusland, Nordkorea og Belarus blev fritaget.

Regnestykket mødte kritik fra flere kanter. Især da det gik op for en amerikansk erhvervskommentator og redaktør, at det var et meget simpelt stykke matematik, som den amerikanske præsident lagde til grund for en potentiel omkalfatring af global handel.

Men hele formålet med handelskrigen er ikke til at tage fejl af. Donald Trump ønsker at rykke mere produktion til USA, skabe nye arbejdspladser og derved følge op på de løfter, han har udstukket til de amerikanske vælgere. Den går især ud til arbejdsklassen.

Men da straftolden sendte de finansielle markeder ud i et rasende stormvejr og såede tvivl om USAs status som en sikker havn, trak Trump i land.

Særligt udviklingen på markedet for amerikanske statsobligationer gjorde udslaget for Trump, som annoncerede en 90 dages – efter eget udsagn – toldpause.

»Folk« var ved at blive »urolige og lidt bange« ifølge præsidenten selv.

Det er en pause med modifikationer, da der stadig fastholdes en 25 procent straftold på blandt andet stål, aluminium og biler samt en basistold på ti procent

Flere kilder fortæller til mediet Bloomberg, at EU er klar til at indgå et handelskompromis med USA. I dette kompromis vil de ti procent basistold være en del af pakken med en række undtagelser for medicinalprodukter, alkohol, fly og semiconductor-chip. 

Det vurderes, at en midlertidig aftale vil kunne nås, inden de 90 dage er gået.

Flere hovedpiner

Og det har man ventet på hos VentriJect i Hellerup. Virksomheden har skabt en lille sensor, som kan måle kondital ud fra kropsvibrationer.

Det amerikanske marked rummer stort potentiale for VentriJect og Mikkel Kristiansen, men straftolden er blevet en tung klods om benet. 

»Regningen for de nuværende ti procent told er primært landet hos os, og det kan vi godt absorbere. Men hvis den bliver større, bliver vi nødt til at skubbe mere ud mod slutbrugeren.«

Mikkel Kristiansen forklarer, at man har kigget på at ændre i prismodellen i VentriJect, der både består af fysiske produkter og software. Software er ikke underlagt toldafgifter, og derfor kan man potentielt forskyde prisen dertil.

»Men det er ikke nødvendigvis noget, jeg har lyst til,« fortæller Mikkel Kristiansen og tilføjer, at det endnu er for tidligt at sige, hvordan det lander.

Også afledte affekter af Donald Trumps økonomiske politik skaber usikkerhed hos den Hellerup-baserede virksomhed.

»Det bekymrer mig, om inflationen kan stige helt vildt i USA, og vores kunder begynder at spare mere. Én ting er told, men hvis amerikanerne er mindre villige til at investere i ny teknologi, vil det påvirke vores forretning,« siger Mikkel Kristiansen.

Frygten er, at det vil give færre kunder i biksen. Der mærkes allerede en tilbageholdenhed, når det kommer til at investere. Især amerikanske samarbejdspartnere stiller flere spørgsmål end tidligere.

»De ved ikke, om de er købt eller solgt. Vi arbejder med forskere, hospitaler og universiteter, som også befinder sig i en usikker position med Trump i Det Hvide Hus,« siger Mikkel Kristiansen og tilføjer:

»Alle går med en forventning om, at der kommer til at ske noget, men vi bliver ikke nødvendigvis ramt lige nu.«

Væbnet med tålmodighed

I et andet hjørne af Danmark – Søften uden for Aarhus – må man også forholde sig til at være virksomhedsejer med transatlantisk aktivitet midt i det orkanens øje, som er Trumps toldkrig. 

Berlingske talte i maj med Niels Pedersen om netop det. 

Han er administrerende direktør i Blue Line, der producerer it-hardware, som særligt bliver afsat til medicinalvirksomheder. Mange af dem i USA.

»Ja, der er jo ikke meget, som har ændret sig siden sidst,« indskyder Niels Pedersen, der som resten af erhvervslivet venter på at blive lidt klogere inden den 9. juli, som er Trumps deadline.

Han er dog ikke helt så pessimistisk omkring fremtiden, som størstedelen af respondenterne i PwCs undersøgelse. 

Blue Lines amerikanske kunder har accepteret den ekstra toldsats på nuværende ti procent uden protester, der kunne mærkes på bundlinjen. De 50 procent straftold, som var oppe at vende på et tidspunkt, vil derimod sætte Blue Lines kunder i en helt anden situation. 

»Vores kunder har taget ti procent i stiv arm, men vi er i tvivl om, hvordan de vil reagere på mere end det.«

Derfor holder man vejret hos Blue Line lidt endnu. 

I løbet af juli sender Niels Pedersen en mand til USA, som skal kigge på nye potentielle lejemål og forberede rekruttering af flere medarbejdere.

»Hvis der ikke var nogen usikkerhed, var vi klar til at ansætte flere i USA her og nu. Men det venter vi med at eksekvere på, til vi får en status på forhandlingerne mellem USA og EU.«

Den knibe genkender dansk erhvervsliv over en bred kam ifølge pulsmålingen fra PwC, hvor 47 procent svarer, at man afventer større klarhed, før man sætter konkrete tiltag i søen.

»Det skubber til, at man ser en mere regional tilgang end bare rent globalt, for det er blevet mere komplekst. Virksomhederne er nødt til at overveje, hvor de har lagt deres produktion og forsyningskæder, og det vil påvirke investeringsbeslutningerne i højere grad, end man så førhen,« siger Lars Baungaard.

Det er samme venteposition, Mikkel Kristiansen og VentriJect befinder sig i lige nu. I skrivende stund er han på konference for europæiske forskere inden for sportsvidenskab og medicin i Italien.

Det er faglige diskussioner med forskere og samarbejdspartner, hvor toldkrigen for en stund er sat på pause.

»Når det er sagt, så sker der hele tiden noget derovre. Vi er selvfølgelig opmærksomme på det hele, men lige nu er det uden for vores kontroltårn,« siger Mikkel Kristiansen.

Den tidligere Sydbank-direktør Karen Frøsig har tilsyneladende en forkærlighed for kontroversielle bestyrelsesposter.

Sidste år modtog hun heftig kritik for at acceptere en rolle i bestyrelsen hos ECCO, der har insisteret på at beholde sin forretning i Rusland efter invasionen af Ukraine.

Og onsdag offentliggøres det så, at Karen Frøsig er ny formand for malerkoncernen Flügger.

Netop Flügger bliver lige nu undersøgt for brud på sanktionerne mod Rusland, og i sidste uge blev både Flüggers kontor samt topchef Sune Schnacks private hjem ransaget af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Samtidig kom det frem, at både Sune Schnack og Flüggers finansdirektør er blevet sigtet i sagen om muligt sanktionsbrud.

Ikke desto mindre glæder Karen Frøsig sig til at indtage sin nye rolle, fremgår det af en meddelelse til fondsbørsen.

»Flügger har et solidt potentiale med en unik forretningsmodel, og jeg ser frem til at bygge videre på en virksomhed med et stærkt brand og en god finansiel styring.«

I samme anledning erklærer Sune Schnack sig »stolt over«, at det er lykkedes at tiltrække en formand af Karen Frøsigs kaliber.

Føler sig snydt

Det var Danmarks Radio, der i sidste uge kunne berette, at maling fra Flügger stadig kan købes over det meste af Rusland.

Salget sker, til trods for at malingen i næsten tre år har været omfattet af EUs sanktioner mod Rusland.

Flügger hævdede ellers allerede i 2022 – i kølvandet på Ruslands angreb på Ukraine – at malingkoncernen havde opsagt sin aftale med sin mangeårige distributør i Rusland.

Og i sidste uge udtalte direktør Sune Schnack, at det danske selskab var blevet snydt.

»Vi har forladt Rusland, og vores politik er helt klar, i forhold til at vi ikke vil have noget med det marked at gøre. Det er også kommunikeret tydeligt til vores samarbejdspartnere,« udtalte han i en meddelelse til fondsbørsen og tilføjede:

»Alligevel har nogen tilsyneladende valgt at gå bag om ryggen på os og videresolgt maling i strid med reglerne. Det er fuldstændig uacceptabelt, og vi gør alt, hvad vi kan, for at få det stoppet.«

Forsvarede ECCO

Det er endnu uvist, hvad den nye formand, Karen Frøsig, tænker om efterforskningen af Flügger.

Men som medlem af bestyrelsen i ECCO har hun tidligere forsvaret skokoncernens beslutning om at blive i Rusland.

»Det er en virksomhed, som altid er gået op i sine medarbejdere. Da der var oversvømmelse i Thailand, var de meget optagede af at tage hånd om medarbejderne der. Det samme har de valgt at gøre i Rusland. Det synes jeg faktisk er okay. De har en kultur, de tør stå ved,« har hun udtalt til Børsen.

Karen Frøsig ventes at blive valgt ind i Flüggers bestyrelse ved den kommende generalforsamling i august.

Da 36-årige Andreas Steno Larsen som dreng skulle skrive i klassens blå bog, hvad han drømte om at blive, skrev han bare ét ord:

Penge.

»Det var ligegyldigt med professionen,« har han fortalt.

Den tidligere chefstrateg i Nordea er formentlig allerede velhavende, men nu kan han lægge en betragtelig sum oven i sin formue.

På X oplyser han således, at han har solgt sit analysefirma Steno Research – som blandt andet rådgiver hedgefonde om makroøkonomi – til Real Vision fra USA.

Ifølge Andreas Steno Larsen selv kom Steno Research ud af 2024 med et overskud på over én million dollar. 

Og til Børsen fortæller han, at firmaet er solgt for »et solidt tocifret millionbeløb i kroner«.

»Det konkrete beløb kender jeg ikke selv før om nogle år, fordi det vil afhænge af, hvor succesfuldt vi får migreret vores kunder over i deres system,« siger Andreas Steno Larsen til avisen.

Han har hidtil ejet firmaet sammen med sin forretningspartner Mikkel Rosenvold.

Mere tid til familien

Andreas Steno Larsen er en mand med mange jern i ilden.

Ud over Steno Research har han siden efteråret drevet hedgefonden Asgard-Steno Global Macro, han har udgivet bogen »Money (that’s what boys want), og så har han ageret vært på podcasten »Store Penge«, som udgives af Ekstra Bladet.

Derudover er han aktiv på de sociale medier, hvor omkring 250.000 mennesker følger ham.

Til Børsen fortæller Andreas Steno, at lanceringen af fonden Asgard-Steno Global Macro er en af de store årsager til, at Steno Research nu skydes af.

»Mit hjerte har nok banket mest for fonden, og det er også det, som jeg har dedikeret det meste af min tid til,« siger han.

Han fortæller samtidig, at han glæder sig til at kunne bruge mere tid med familien.

En anden risiko

Andreas Stenos nye fond, Asgard-Steno Global Macro, som han altså nu vil dedikere det meste af sin tid til, er en såkaldt hedgefond eller »alternativ investeringsfond«.

Man skal lægge mindst 750.000 kroner for at komme med om bord.

Hedgefonde adskiller sig på flere måder fra almindelige investeringsfonde. Blandt andet henvender hedgefonde sig til semiprofessionelle eller professionelle investorer.

Derudover er hedgefondes investeringsmuligheder bredere end almindelige investeringsfonde. Den væsentligste forskel er, at mens almindelige investeringsfonde tjener penge, når markedet stiger, kan hedgefonde også tjene penge, når markedet falder.

Alt sammen gør, at hedgefonde som regel har en helt anden risiko og koster mere end eksempelvis bankernes almindelige investeringsforeninger.

Typisk arbejder hedgefonde med en såkaldt 2/20-struktur, når det gælder omkostninger.

Her tager forvalteren to procent i faste omkostninger årligt – uanset hvordan afkastet har været – og et resultatgebyr på 20 procent af positive afkast over en vis tærskel.

Det kan du læse meget mere om i denne artikel, som Berlingske for nylig bragte om Asgard-Steno Global Macro.

Der er fart på dansk økonomi, og mange danskere kunne sidste år glæde sig over stigende lønninger.

Nye tal fra Skatteministeriet viser således, at danskernes A-indkomst – der primært omfatter løn, skattepligtige indkomstoverførsler og private pensionsudbetalinger – sidste år steg med 4,83 procent i gennemsnit.

Og faktisk er det gået hurtigst i provinsen, hvor kommuner som Læsø, Lolland, Struer og Vordingborg indtager topplaceringer, når det kommer til procentuelle stigninger.

Der er imidlertid én kommune, som er løbet fra alle andre: Kalundborg, hvor Novo Nordisk som bekendt har store produktionsfaciliteter med omkring 4000 ansatte.

A-indkomsten i kommunen steg sidste år med 6,54 procent svarende til næsten 21.000 kroner.

»Når man åbner de store aviser, kan man godt få et indtryk af, at det kun er i København eller de store byer, der er fremgang i økonomien. Men de nye tal her viser, at den bomstærke økonomi, vi har i Danmark, betyder, at stort set alle danskere har fået flere penge mellem hænderne, og at det ikke kun er i de store byer eller i Nordsjælland«, udtaler skatteminister Rasmus Stoklund (S) i en pressemeddelelse.

Øerne ligger højt

Om Novo Nordisk er årsagen til, at Kalundborg Kommune med knap 50.000 indbyggere indtager førstepladsen, kan man ikke konkludere ud fra tallene.

Men konstateres kan det, at Kalundborg ligger relativt langt over nummer to på listen, Vordingborg, som sidste år oplevede en stigning i A-indkomsten på 5,81 procent.

På tredje- og fjerdepladsen kommer Lolland og Læsø med stigninger på henholdsvis 5,61 procent og 5,55 procent.

»Det er et glædeligt sundhedstegn, at tendensen på tværs af hele landet og på øerne er, at danskernes indkomst er steget med adskillige tusinde kroner. Det er blandt andet takket være fagbevægelsen, der sammen med arbejdsgiverne har landet nogle flotte overenskomster i løbet af de seneste år,« udtaler skatteminister Rasmus Stoklund.

Selvom Kalundborg Kommune er på førstepladsen, når man udregner indkomststigningen i procent, overgås den af nordsjællandske kommuner som Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, når det handler om stigning i kroner og øre.

Du kan selv se hele listen her.

I offentligheden findes der to fortællinger om udlånsfirmaet Fundbricks med kontor på Strandvejen i Hellerup.

Og de ligner på ingen måde hinanden.

Den ene version finder man hos stifter, direktør og ejer Thomas Rolin, der på sociale medier bruger ord som »vækstraket« om sit firma.

»Min succes er ikke tilfældig. Den er resultatet af utrætteligt arbejde, tålmodighed og en urokkelig vilje til at skabe noget, der er større end mig selv,« skrev han på LinkedIn for få måneder siden.

Den anden version finder man eksempelvis på anmeldelsesplatformen Trustpilot, hvor kritikken hagler ned over Fundbricks og Rolin.

»Svindelnummer, hold jer væk,« skriver én bruger.

»Løgn og bedrageri fra dag 1,« skriver en anden.

Vreden er opstået, fordi Fundbricks de seneste år har hentet over 300 millioner kroner hos tusindvis af almindelige danskere, der er blevet stillet lukrative afkast i udsigt.

En stor del af pengene er dog – som tidligere omtalt i Berlingske – udlånt til ejendomsselskaber med tvivlsomme personer i ledelsen, og en række af disse er efterfølgende gået konkurs.

Det betyder, at indskuddene fra Fundbricks investorer til de omtalte projekter enten er tabt eller hænger i en tynd tråd.

Og nu viser nye regnskaber, at økonomien i Fundbricks også hænger i laser.

Koncernens to selskaber – FB Funds og Fundbricks.com Danmark – tabte samlet omkring 5,5 millioner kroner i 2024.

Underskuddene har Thomas Rolin dog ikke lyst til at snakke om, da Berlingske kontakter ham.

»Min udmelding er: Jeg har ingen kommentar til noget som helst,« siger han.

Jagter »den ultimative exit«

Fundbricks blev grundlagt i 2019, og firmaets koncept handler om at hente penge hos almindelige danskere. Pengene gives efterfølgende til projekter hos mindre ejendomsudviklere.

Meningen er, at projekterne skal opføres og sælges med gevinst. Og så skal Fundbricks' investorer efter planen have deres udlån tilbage – plus en årlig rente på typisk 10-12 procent oveni.

Altså et afkast langt over det, man kan få i banken.

»Der er en risiko, for det er der altid, når man investerer. Men den er ikke stor,« fortalte Thomas Rolin for fire år siden i et interview med Berlingske.

Siden er Fundbricks projekter gang på gang blevet ramt af konkurs og andre problemer. Efterfølgende har det vist sig, at pengene er blevet lånt til ejendomsselskaber med eksempelvis konkursryttere og stråmænd i ledelsen.

Det har bragt sindene i kog hos firmaets investorer:

»Jeg er sådan set ikke vred over, at mine penge er tabt. Jeg er vred over, at de er blevet tabt på et projekt, som Fundbricks aldrig burde være gået ind i. Det er simpelthen noget sjusk,« har en af de mange tabsramte investorer, virksomhedsejeren Steffen Wedege, tidligere udtalt til Berlingske.

Kritikken er imidlertid prellet af på stifter og direktør Thomas Rolin, som har peget på eksterne faktorer, når han har skullet forklare problemerne.

Så sent som for et år siden gik Rolin på jagt efter nye investorer til et af sine Fundbricks-selskaber og inviterede i den forbindelse med på »vores vilde rejse mod en exit på 1 milliarder kroner«.

»Sammen kan vi bygge noget meget, meget stort samt sikre vores pension og økonomiske frihed,« skrev han på LinkedIn.

For nylig gentog han sine ambitioner i et nyt indlæg på det sociale medie:

»Mens konkurrenterne taler om deres planer, handler jeg. Bag kulisserne forbereder jeg mig på den ultimative exit – en strategisk exit af virksomheden til en ekstremt høj værdi,« skrev han i den forbindelse.

»Han står og lyver«

I flere tilfælde er Thomas Rolin imidlertid blevet beskyldt for at overdrive fortællingen om sine virksomheder.

Kritikken er blandt andet kommet fra Søren Stenderup, næstformand i Dansk Crowdfunding Forening, der har omkring 1.200 medlemmer.

»Thomas Rolin stikker blår i øjnene på folk. Hans virksomhed har store problemer og ikke engang en licens til at operere på det her marked. Alligevel lovpriser han sit produkt til skyerne. Det er måske juridisk lovligt, men moralsk er det i min optik dybt forkasteligt,« udtalte Søren Stenderup sidste år om Thomas Rolins jagt på investorer.

I en mail til Berlingske afviste Thomas Rolin dengang kritikken.

For få måneder siden var den imidlertid gal igen.

Her fik Rolin kritik, fordi han på LinkedIn havde skrevet, at hans nystartede solcellefirma Ensun Energy havde fået en »STOR MILLIONORDRE på en boligforening i Nordsjælland«.

I opslaget bragte han en video af boligforeningen, men uden at skrive navnet på den.

Berlingskes research viste imidlertid, at der var tale om foreningen Nivåhøj, der ejes af det store boligselskab Vibo.

Og her kunne man ikke genkende Thomas Rolins påstande.

»Det er ikke Ensun Energy, som har sat de solceller op. De har slet ikke haft noget med det at gøre. Så han står og lyver i den video,« sagde Klaus Freddi Juelshøj, byggechef i Vibo.

Thomas Rolin ønskede efterfølgende ikke at svare på spørgsmål om sagen.

»Min tid bruges bedst på at opbygge Ensun Energy,« skrev han til Berlingske.

Efterfølgende fjernede han opslaget om Nivåhøj fra sin profil på LinkedIn.

Mandag faldt Vestas-aktien med næsten otte procent, efter en afstemning om Donald Trumps lovpakke i weekenden så ud til at få grelle konsekvenser for vindindustrien.

Men onsdag morgen banker aktien op igen, da Senatet natten til onsdag dansk tid har lempet nogle af stramningerne i lovforslaget.

Konkret stiger aktien klokken 9.30 med otte procent.

Sent lørdag stemte et snævert flertal i Senatet for, at et større hjørne af Donald Trumps omfattende økonomiske reformpakke – »One Big Beautiful Bill« – sendes videre til yderligere behandling i Repræsentanternes Hus.

Her stod vindmølle- og solcelleparker i USA til blive beskattet ekstra hårdt fra 2027, hvis kinesiske komponenter udgjorde en vis andel af projekterne. 

I praksis er de svære at komme udenom, da Kina i dag sidder på hovedparten af de nødvendige råstoffer og delelementer, der er nødvendige for den grønne sektor.

Dertil ville grønne projekter også kun være berettigede til statsstøtte – indført under Biden-regeringen – hvis de var i drift inden udgangen af 2027.

Analytiker: Det afsporer ikke industrien

Men ifølge aktieanalysechef i Sydbank, Jacob Pedersen, er lovforslaget blevet lempet siden da.

»Det vedtagne forslag afsporer ikke industrien i samme grad som den tidligere tekst, men det repræsenterer trods alt alligevel en forringelse fra de nugældende regler,« skriver Jacob Pedersen i en analyse ifølge Ritzau.

Den vigtigste ændring er ifølge analytikeren, at vindmølleprojekter ikke længere kræves at være i drift i 2027 for at kunne få støtte.

»Dermed kan Vestas-kunderne påbegynde projekter i det kommende år, uden at blive tidspresset af, at de skal være afsluttet inden udgangen af 2027,« skriver han.

Før lovpakken kan sendes til endelig underskrift på præsidentens bord, skal den sendes til endnu en behandling i Repræsentanternes Hus.

Også den danske grønne projektudvikler Ørsteds aktie (der ligeledes faldt mandag) stiger onsdag morgen med cirka fire procent klokken 9.30.

Telefonen ringer. Du kigger på skærmen. Det er Lasse Boje, der ringer. 

Han er politidirektør for National enhed for Særlig Kriminalitet, også kendt som Bagmandspolitiet.

Men, lyder det nu advarende fra NSK i et opslag på LinkedIn.

»DET ER IKKE LASSE, DER RINGER!«

»Vi oplever i øjeblikket, at svindlere ringer til borgere og udgiver sig for at være NSK’s politidirektør Lasse Boje. Det er fup og svindel, og vi opfordrer til, at du hurtigst muligt smækker røret på.«

Den slags kaldes spoofing, fordi gerningsmændene kan få telefonnumre til at se ud som om, at de kommer fra eksempelvis myndigheder og pengeinstitutter.

Lasse Bojes navn har tidligere været brugt som rambuk for svindlere, der forsøger at lokke penge ud af folk.

I februar kom det frem, at svindlere havde sendt e-mail til borgere i Lasse Bojes navn. 

Af e-mailen fremgik det, at borgeren skulle have besøgt »uanstændige og pornografiske websteder«.

Forsøg på »masseafpresning«

Men det hele var fup og et forsøg på svindel. 

E-mailen kom hverken fra Lasse Boje Nielsen eller Europol, som det ellers så ud til, skrev NSK på X.

»Svindlerne forsøger at lave masseafpresning, og de håber på, at man svarer på mailen,« lød det fra NSK.

For to et halvt år siden gik det ud over rigspolitichef Thorkild Fogde, da svindlere sendte falske e-mail ud i hans navn.   

NSK oplyser til Berlingske, at det slet ikke er ualmindeligt, at politiet bliver misbrugt af svindlere.

»Vi oplever jævnligt at svindlere bruger navne på ansatte i politiet, når de prøver at manipulere borgere. Det gælder både politidirektør Lasse Boje, rigspolitichef Thorkild Fogde og andre navngivne medarbejdere i politiet – både rigtige navne og opdigtede.«

»Ved at bruge konkrete navne forsøger svindlerne at øge troværdigheden over for dem, som de vil manipulere. Vi bliver jævnligt opmærksom på det, fordi borgere ringer og spørger, om det virkelig kan passe. Vi anbefaler altid, at man kontakter os, hvis man modtager denne type opkald eller mails,« lyder det i et skriftligt svar fra vicepolitiinspektør Allan Lørup.

Færre numre bliver offentligt tilgængelige

Den digitale svindel udgør et stigende samfundsproblem. 

Tre ud af fire danskere blev sidste år forsøgt begået svindel imod digitalt – enten via samhandel, nethandel eller såkaldt phishing, fremgår det af en netop offentliggjort analyse fra Styrelsen for Samfundssikkerhed.

Den klart mest udbredte digitale trussel mod borgerne er phishing via sms eller e-mail 

For at bekæmpe digital svindel skal det ifølge en politisk teleaftale fra juni være sværere at finde mulige ofres telefonnumre på nummeroplysningstjenester som Krak, De Gule Sider og 118.dk.

Derfor skal teleloven nu ændres, så telefonabonnenter nu skal give samtykke til, at deres telefonnummer må være offentligt tilgængelige.

Artiklen er opdateret med NSK' svar onsdag kl. 10.05.

Tesla har i flere måneder kørt i strid modvind. 

Det ramte den ellers så populære elbil hårdt, da Tesla-stifter Elon Musk involverede sig i amerikansk politik som støtte til Donald Trump. 

Det udløste en forbrugerboykot af Tesla og andre amerikanske varer. Flere steder har der været egentlige demonstrationer mod Tesla. 

Man har sågar kunnet købe klistermærker, hvor Tesla-ejeren proklamerede, at bilen var købt, »før at Elon blev skør«.

Og i maj faldt salget af Tesla-biler i Europa for femte måned i træk.

Men nu er den negative Elon Musk-effekt muligvis ved at aftage. 

I hvert fald i Danmark, hvor nye tal fra brancheorganisationen for bilimportørerne, Mobility Denmark, viser, at Tesla igen er på vej ind i varmen.

»Et solidt comeback«

Helt nye tal for juni viser, at Teslas Model Y er tilbage i kapløbet om at blive danskernes foretrukne bil.

I juni blev det til en andenplads med flere end 1.100 solgte eksemplarer af Model Y.

Det var dog langt fra nok til at slå Skodas Elroq, som troner sikkert på førstepladsen i juni måned med flere end 1.600 solgte eksemplarer.

Jan Lang fra Bilbasen.dk kalder det et »solidt comeback« for Tesla med Model Y, der blev lanceret i en ny version for tre måneder siden. Det er disse nye Y-modeller, som danske bilkøbere ifølge Jan Lang nu har kastet sig over.

Han tilskriver comebacket en kombination af, at den negative Musk-effekt er ved at klinge af, efter at Elon Musk har lagt afstand til Donald Trump, men også at danske bilkøbere er skolet i at købe bil med et særligt mindset.

»Det er åbenlyst, at mange har kigget på kvaliteterne ved bilen, og at de så har valgt den på trods af den ballade, der har været rundt om Elon Musk,« siger Jan Lang, der er ansvarlig for markedsindsigter og kommunikation.

Han er »ikke overrasket over balladen over Tesla« og den måde, det påvirkede salget. 

»Men når alt kommer til alt, er de danske bilkøbere meget rationelle. Det er noget, vi er skolet i, fordi biler er dyre, og man søger derhen, hvor man får meget bil for pengene,« siger Jan Lang.

»De ånder nok lettet op hos Tesla«

Til gengæld har hastigheden af Teslas comeback overrasket ham. 

Særligt fordi bilmodellen med en salgspris på omkring 360.000 kroner ligger noget over den prisklasse, som mange danske bilkøbere traditionelt går efter, nemlig niveauet 200.000 til 250.000 kroner.

»Jeg må sige, at det er gået lidt hurtigere, end jeg havde regnet med, og hurtigere end, hvad jeg har fornemmet rundt om i branchen,« siger han.

»Jeg tror, at tendensen fortsætter. Måske ikke som nummer to, men i hvert fald i top 5. Det er en kæmpe forskel fra, hvordan det har set ud for Tesla i 2025, og de ånder nok lettet op hos Tesla i Danmark,« siger Jan Lang.

I samme åndedrag minder han dog om, at »det jo stadig isoleret set er en tilbagegang« sammenlignet med tallene fra juni sidste år.

I juni 2024 blev der langet næsten 1.700 Tesla Model Y over disken – det vil altså sige en tilbagegang på omkring 30 procent sammenlignet med juni i år.

I morgen offentliggør Tesla sit regnskab for andet kvartal af 2025, her vil det vise sig, om det samlede billede for elbilproducenten viser tegn på en vending i stil med den, der er set på det danske marked i juni. 

Tallene for første kvartal var nådesløse. 

Omsætningen i januar-marts 2025 faldt med 20 procent og overskuddet faldt med mere end 70 procent.

SAS investerer massivt i sin flyflåde og køber mindst 45 nye fly med en option på ti yderligere.

Det annoncerede topchef Anko van der Werff tirsdag klokken 12.00 på et pressemøde i Vilhelm Lauritzen Terminalen i Københavns Lufthavn.

Var man i tvivl om nyhedens størrelse, lod de fremmødte iagttagere med hujen og klappen forstå, at det er en stor nyhed for SAS.

Der er da også ifølge topchefen tale om en »dristig investering i SAS' fremtid« for over 25 milliarder kroner.

De nye passagerfly bliver af typen E195-E2 fra brasilianske Embraer, der er en af verdens største producenter og nummer tre på markedet efter Airbus og Boeing.

Flytypen er angiveligt op til 75 procent mindre støjende end de fly, der bruges i dag, og mere brændstofeffektiv, sagde Anko van der Werff under præsentationen.

Embraer E195-E2 har plads til op til 132 passagerer, og i flyene sidder folk to-og-to langs siderne uden midtersæder.

Ved at købe op til 55 nye fly udvider SAS sin flåde markant, da den i dag består af 131 fly ifølge Flightradar24.

Investeringen – der som nævnt koster i omegnen af 25 milliarder kroner – betales over en fireårig periode, og de første fly skal efter planen leveres i 2027.

Ifølge SAS selv er der tale om luftfartsselskabets største flyordre hos en enkelt leverandør siden 1996.

Dermed er der også tale om et markant offensivt træk fra SAS, der for få år siden befandt sig på afgrundens rand.

Det nye SAS

Anko van der Werff kaldte ordren »et stort skridt i transformationen af SAS«.

Investeringen skal selvsagt skabe vækst, men oprustningen ændrer ikke på SAS' strategi om at være et primært skandinavisk flyselskab, lyder det.

De nye fly skal »spille en vigtig rolle i optimeringen af SAS' operationer og forbedre forbindelserne på tværs af Skandinavien og Europa« og give mulighed for »flere frekvenser, bedre netværksfleksibilitet og lavere rejseomkostninger«, som det lyder i pressematerialet.

Sagt helt kort er investeringen udtryk for, at SAS vil sætte sig tungere på Nordeuropa og styrke sin position som regional aktør.

»Vores destinationer er præcis, hvad verden leder efter i øjeblikket,« sagde Anko van der Werff.

En så markant investering er ifølge Hans Jørgen Elnæs, luftfartsanalytiker og rådgiver i branchen, overraskende så kort tid efter den økonomiske krise, der truede selskabet på livet for få år siden.

»Det fortæller lidt om, at SAS må stå stærkere finansielt, end jeg havde regnet med. Det er et billede på et aggressivt SAS, der vil ud og kapre markedsandele,« siger han til Børsen.

De nye ejere

Problemerne begyndte for alvor for SAS efter coronakrisen i form af nogle kostelige konflikter med piloterne.

Omfanget af problemer var dog langt større, og det børsnoterede selskab kom til sidst så langt ud, at aktien var intet værd, og der måtte en særlig konkursbeskyttelsesproces ved de amerikanske domstole til for at redde SAS. 

I efteråret 2023 blev der præsenteret nye ejere – og tiden som børsnoteret selskab var slut.

Kapitalfonden Castlelake, erhvervsmanden Henrik Lind og den danske stat var blandt dem, der kom ind med kapital.

Men måske vigtigst købte den franske-hollandske luftfartskoncern Air France-KLM sig også ind i ejerkredsen.

Med dem fulgte også et skift til en ny flyalliance, der er vigtige for luftfartsselskaberne og sørger for nemmere rejser rundt i verden ved gensidige aftaler luftfartsselskaberne imellem.

For SAS betød det et farvel til Star Alliance og et nyt medlemskab i SkyTeam, hvor Air France-KLM og amerikanske Delta er blandt de dominerende aktører.

Med ét slag får den danske familiefond Chr. Augustinus Fabrikker kontrol med både møbelklenodiet Fritz Hansen og forlystelsesparken Tivoli.

Det meddeler fonden i en pressemeddelelse.

270 år gamle Chr. Augustinus Fabrikker, der grundlagde investeringsformuen på tobaksproduktion, køber således en anden tobaksfonds – C.W. Obels – andel af selskabet Skandinavisk Holding.

Skandinavisk Holding ejer 100 procent af møbelproducenten Fritz Hansen A/S og omkring 32 procent af Tivoli A/S.

Chr. Augustinus Fabrikker har hidtil noteret sig for en ejerandel på 65 procent af Skandinavisk Holding, mens C.W. Obel har ejet de resterende 35 procent.

Dermed får Augustinus-fonden fuld kontrol med Fritz Hansen, der har rødder tilbage til 1873.

Og da fonden i forvejen ejer 25 procent af Tivoli, får fonden også kontrol med den gamle have.

Et opkøb, der sker, da Chr. Augustinus Fabrikker ønsker at være »majoritetsejer eller betydelig ejer« af de selskaber, fonden investerer i, lyder det i meddelelsen.

»Vi har fremadrettet et ønske om i højere grad at være en betydelig ejer – og gerne en ejer, som har kontrol. Det giver os bedre muligheder for at tænke langsigtet og bringe vores erfaringer og kompetencer bedst muligt i spil. Samtidig har vi ønsket at få en større eksponering i forhold til Fritz Hansen og Tivoli, som vi har haft et mangeårigt og godt medejerskab af,« udtaler fondens administrerende direktør, Claus Gregersen.

Prisen oplyses imidlertid ikke i meddelelsen.

Det fremgår dog, at »handlen ikke umiddelbart (får) nogen konsekvenser for hverken Fritz Hansen eller Tivoli.«

Skandinavisk Holding bogførte sidste år en egenkapital på knap 650 millioner kroner, fremgår det af årsregnskabet.

Blev sammen rige på tobak

Der takkes desuden gensidigt for samarbejdet de to tobaksfonde imellem, som har haft historisk tætte bånd.

»Vi har gennem Skandinavisk Holding haft et glimrende samarbejde med Chr. Augustinus Fabrikker om ejerskaberne i Fritz Hansen og Tivoli – ligesom vi har et godt samarbejde på en række andre områder,« lyder det fra Anders C. Obel, der er administrerende direktør i C.W. Obel.

Begge selskaber har rødder helt tilbage til 1700-tallet, hvor de som mindre tobaksvirksomheder lagde grundstenene til fondenes milliardformuer.

I 1961 stiftede de to traditionsrige tobaksfabrikker sammen med R. Færchs Fabrikker i Holstebro giganten Skandinavisk Tobakskompagni.

I 2008 frasolgte koncernen en del af forretningen til British American Tobacco for knap 12 milliarder kroner.

Senere trak Færch-familien sig fra tobakseventyret, og Scandinavian Tobacco Group – som selskabet siden var blevet omdøbt – blev i 2016 børsnoteret.

Det gav C.W. Obel og Chr. Augustinus en indtægt på 1,8 milliarder kroner i det dengang fælles selskab Skandinavisk Holding.

Chr. Augustinus Fabrikker ejer fortsat 25 procent af selskabet, men har gennem årene spredt sine investeringer til flere andre brancher – blandt andet med ejerandele i forlaget Gyldendal, Kurhotel Skodsborg og bryggeriet Royal Unibrew.

Fonden har ejerandel i samlet 19 selskaber.

Og cigarkassen bugner. Af fondens seneste årsregnskab fremgår det, at Chr. Augustinus Fabrikker sidste år bogførte en egenkapital på 32 milliarder kroner.